COVID-19 INFORMATION i ESPEHALLEN
COVID-19 INFORMATION TIL UDEHOLD OG TILSKUERE
Vi har udarbejdet nedenstående retningslinjer, som skal følges ved kampe afholdt i Espe hallen.
Vi håber at alle vil efterleve dem, så vi kan få afviklet en masse håndbold kampe uden at øge smitterisikoen.
# Både spillere, trænere og tilskuere skal benytte håndsprit inden der trædes ind i hallen samt når den forlades igen. Der er opsat sprit dispensere ved alle ind- og udgange.
# Af hensyn til smitterisiko kan omklædnings- og badefaciliteterne ikke benyttes og alle bedes derfor klæde om hjemmefra.
# Opvarmningsmulighederne er meget begrænsede og derfor har vi booket 15 min ekstra mellem hver kamp, så I kan varme op på banen.
# Vi opfordrer til at man som udehold tidligst ankommer til hallen 25 min før kampstart. Hvis man møder før, skal man vente i cafeområdet (iført mundbind) eller udendørs.
# Der må maksimalt være 30 siddende tilskuere i hallen. Vi opfordrer derfor til, at udeholdet kun medbringer chauffører som tilskuere.
# Tilskuere bedes ankomme i hallen så tæt på kampstart som muligt og forlade banen lige så snart kampen er færdig, så kan der gøres plads til nye tilskuere.
# Hjemmeholdets tilskuere skal sidde på tilskuerpladserne modsat dommerbordet.
# Udeholdets tilskuere skal sidde på tilskuerpladserne på samme side som dommerbordet.
# Hold afstand og følg markeringerne på bænkene. Der er lavet anvisninger hvor man må sidde.
# I Espe Hallens café område skal der bæres mundbind når man er i området, da sundhedsmyndighedernes krav vedr. caféer og restaurationer er gældende.
Ved spørgsmål kan I rette henvendelse på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Glæder os til at se jer.